UVM||Uro-Net|| Handleplaner ||Ribe Kommune||

Handleplan:
Ribe Kommune

Nørremarksk.
Præsentation
Handleplan
Værdigrundlag
Samarbejde
Teamledelse
Pusterummet

Skoler
Farup skole
Gredstedbro
Hviding skole
Jernved Skole
Kongeådal
Seem skole
Spandet-Roager
Valdemarskolen
V. Vedsted
Vittenberg
Ø. Vedsted

Formidlings
konferencer

Blaabjerg
Ribe

blå
Vedrørende Urobørn - Handleplan Nørremarkskolen
blå

Nørremarkskolen Mosevej 71
6760 Ribe
Tlf. 75 42 33 00/Fax 75 41 03 56
Kontaktperson: Ole Risom.

Nørremarkskolen har 390 elever i 0.-7. årgang fordelt på 2-3 spor og med en klassekvotient på 20. (17 klasser)
Skolen er modtagende skole for elever fra den amtskommunale døgninstitution "Minibo".
De ca. 6 elever sluses via en særlig pædagogisk foranstaltning over et halvt års tid ud i diverse lokale-eller kommunale klasser.
Skolen modtager desuden et antal fremmedsprogede som i modsætning til det gængse system ikke modtages i "modtage-klasser", men anbringes umiddelbart i danske klasser med to timers personlig støtte og fem timers særlig tilrettelagt undervisning i dansk pr. uge.
De to elevgrupper kan indeholde urolige elementer.

Skoledistriktet er særdeles sammensat, så elever i samme klasse kommer fra, socialt set, absolutte yderpunkter. Det kan indeholde anledninger til uro.

Skolen har ikke særlige tiltag mht. urolige elever, men benytter sig af få-lærersystemet og 11/2 times undervisningsblokke, hvilket i løbet af BH.kl.-2. årgang gør klasserne funktionsdygtige.

Konkret består den lokale indsats mod urolige elever i et samarbejde med afgivende børnehaver om sammensætningen af kommende børnehaveklasser.

Desuden deltager børnehavepersonalet i skolens møde med de nye forældre om bl.a. indholdet i begrebet skolemodenhed og om forventningerne til de kommende elever.

Det planlægges, at indgå i et tættere samarbejde med områdets tre børnehaver om overgangen fra institution til skole.

Mht. ønsker om mulighed for at gribe ind kunne skolen bruge at skolens leder fik større kompetence til at fastholde forældrene på deres ansvar for elevens udvikling.

Særlige problemer:
Børnehaveklasse-elevers manglende forudsætninger for skolemoden adfærd.
Familiernes manglende forståelse for det nyttige i at barnet er skoleparat.
Afgivende institutioners ulyst ved at bidrage til skoleparathed.

Andre temaer, som skolen finder væsentlige, er ikke at overdrive indsatsen mod de urolige elever.
Picasso, Asger Jorn, de Gaulle har næppe været rolige elever. Hitler var, så vidt vides, en mønsterelev.

Status med hensyn til URO på Nørremarkskolen

Skoledistriktet er sammensat af socialt stærke familier, en mindre mellemgruppe og en gruppe mere marginaliserede familier.
Klasserne er sammensatte af elever fra alle grupper i et få-lærersystem og i skemaer med 11/2 times blokke. Desuden er de fordelt lodret (0. - 7. klasse) på tre huse, så den enkelte kan fornemme "lilleskole-atmosfæren".

På grund af få-lærersystemet har den enkelte lærer typisk sin gang i en eller to klasser, og der opstår stor omsorg og stort ansvar for den enkelte elev. Da lærerne overvejende er meget erfarne, tager de problemerne op og reagerer hensigtsmæssigt også i forhold til forældrene. Der foregår faktisk en uautoriseret og succesfuld familierådgivning.

Status er, at skolens miljø er overraskende roligt, og at de få børn, som producerer uro, rummer langt mere uro, end de slipper ud. Denne indespærrede uro er en belastning for deres indlæring, psykiske balance, forhold til andre o.s.v. og kan virke invaliderende, hvis der ikke sættes ind fra professionel side.

Målsætning:
Målet er, at bidrage til at hver enkelt elev i hele skoletiden kan få det udbytte af undervisning, som fastlægges i skolens
værdigrundlag.

Strategi:
Primært: Da problemerne er størst i overgangsperioden (indskolingen) mellem førskole tiden og 3. - 7. klasse, satses der på pkt. 3.
Arbejdet er sat igang i form af en gruppe bestående af de tre institutionsledere, afdelingslederen for SFOén og skolens ledelse.
Sideløbende arbejder en gruppe af personale fra SFO, skole og skoleledelse med mulighederne for at skabe en "helhedsskole".
Da forældrenes forhold til og opfattelse af skolen i tiden undergår en stor udvikling mod det brugerorienterede og deres forhold til egne børn ligeledes har undergået en ændring, satses der på pkt. 2.
Arbejdet vil blive sat igang og bestå dels af undersøgelsen af om forældre møder bør ændres fra at være faktuelt orienterende til at være udviklende samvær mellem forældre til jævnaldrende. Desuden om skole/hjem samtalernes antal, udstrækning, indhold og form kan revideres.

Sekundært: Med dybt kompetente og rutinerede lærere vurderes det, at være nyttigt med et arbejde der kan give lærerpersonligheden den ekstra dimension, at forstå den moderne elevs baggrund, opvækstvilkår og oplevelsesverden.
Desuden, at der lige før et generationsskifte sikres en overlevering af værdier og kompetencer. Derfor satses i fase 2 på pkt. 1.

Med tilføjelsen af en SFO på ca. 175 børn og udsigt til at skolen reduceres til ca. 350 elever er der behov for fælles normer og kultur, for internt men også externt samarbejde og koordinering. Derfor satses i fase 2 på pkt. 4.

I øvrigt lægges der kræfter i arbejdet, fordi det skønnes at være til gavn for de knap 2 % voldsomt urolige. Men især fordi resultaterne af arbejdet forventes også at være til gavn for 10-20 % risikobørn og de ca. 80 % velfungerende elever. Desuden fordi arbejdet imødekommer den kommunale formålsformulering og projektet: "Folkeskolen - 2000".

Nørremarkskolens Værdigrundlag

Nørremarkskolen og forældrene skal i et åbent og forpligtende samarbejde søge, at give det enkelte barn et godt og bæredygtigt fundament at bygge dets videre udvikling på.

Skolen skal i sit arbejde fremme børnenes tilegnelse af basale kundskaber, metoder og redskaber til problemløsning, og give rammer for fordybelse, læring og handling.

Skolen skal gøre børnene fortrolige med deres kulturelle baggrund, så de forstår forudsætningerne for deres eget liv og kultur, og derigennem gives mulighed for at forstå og acceptere andres kulturelle og sociale baggrund.

Skolen skal skabe et miljø, hvori det enkelte barn udvikler og erkender egen identitet, og respekterer andre børns forskellighed.

Børnene skal lære at forstå, at de har medansvar for trivsel i de grupper de tilhører og for skolen som helhed, så den enkelte tør og kan være nysgerrig, udfolde sig samt afprøve og overskride egne grænser.

Børnene skal udvikles til medbestemmelse og til at tage medansvar, og udvikle forståelse for pligt til at tage initiativ. Det enkelte barn skal gives modspil til sine holdninger og synspunkter, så der bliver mulighed for at afprøve sig selv og sit værdigrundlag, og derigennem mulighed for selverkendelse og videreudvikling.

Skolen skal søge at skabe sådanne fysiske rammer for sine aktiviteter, at der bliver tid, ro, rum og materialer til læring, fordybelse, nysgerrighed og udtryk. Skolens rammer skal desuden tilgodese børnenes forskellighed og behov for mangeartede aktiviteter og udtryk, og tilgodese børnenes kreativitet.