UVM||Uro-Net|| Handleplaner ||Juelsminde Kommune||

Præsentation
Juelsminde

Evaluering
Juelsminde

Projekter
Stenderup

Formidlings
konferencer
Juelsminde

Stouby
Baggrund
Metode
Forberedelse
Tidsanvendelse
Henvendelse
Forældrekontakt
Elevbeskrivelse
Gode spm.
Konklusion
Eftertanke
Litteratur

 blå
Vende Venne Pladsen - Stouby Skole
blå

(udarbejdet 1998)

Tove Deleuran Nielsen
Svend Erik Dam Nielsen
Stouby Skole
7140 Stouby

Indholdsfortegnelse:
Baggrunden
Metoden
Forberedelsen
Tidsanvendelsen
Henvendelsen
Forældrekontakt		 Elevbeskrivelser - generelt
Problemområde 1
Problemområde 2
Problemområde 3
Problemområde 4
Problemområde 5
Gode spørgsmål
Eftertanke
Konklusion
Litteraturliste


Baggrunden for vort udviklingsarbejde:

Med samtalen som værktøj havde vi oplevet at kunne påvirke en gruppe drenges (14-16 år) adfærd.
Denne gruppe sendte nogle meget synlige signaler af forstyrrende art.
Drengenes personlige/sociale ansvar og engagement i forbindelse med skolearbejdet og kammeratskabet var yderst belastende både for dem selv og andre.

Gennem vore få erfaringer var vi enige om, at der ved en mere systematisk indsats og opfølgning i forhold til denne gruppe ville ske positive ændringer. Den sædvanlige reaktion, præget af kamp, skyld, straf, kunne ikke ændre de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Vi blev derfor mere opmærksom på materiale/kurser der kunne understøtte vores opfattelse af at være inspirator til børns udvikling af selvforståelse, og dermed en større selvfølelse, selvværd og selvtillid.

Udgangspunktet er/var en respekt for den enkelte elevs situation uden at dømme eller manipulere. Men ved at være en voksen, der turde se, lytte aktivt, forstå og stille gode spørgsmål håbede vi, eleven ved egne tanker og nye erkendelser ville blive i stand til at afkode uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Tålmodighed, tid til at lade eleven selv formulere problemstillingen er vigtig, derfor kan processen ofte blive meget tidskrævende.

Tid til samtale og opfølgning blev hurtigt to meget vigtige nøgleord i arbejdet med Vende/Venne-værkstedet.

Opmærksomheden i sig selv fremmer processen med hensyn til at skabe nye handlemønstre og dermed bedre muligheder for en positiv skolegang.

Metoden:

For at få en dialog igang bygger metoden på følgende:

Kort sagt en tro på det bedste i eleven, og at eleven dybest set ønsker en anden adfærd.
Det er desuden nødvendigt for at opnå resultater ( at eleven flytter sine egne grænser ) at eleven i fællesskab med den voksne
  • finder ud af hvad problemet er
  • hvorfor det er et problem for eleven ( og omgivelserne )
  • fastholder ønsket om forandring

Det er ligeledes vigtigt, at eleven mærker en interesse og støtte fra den voksne i hele processen.
Der kan opstå problemer med de øvrige kolleger, der som oftest vil have symptomet/signalet behandlet og ikke forstår at der arbejdes med problemløsning/årsagsløsning som oftest i en helt anden retning.
Det er derfor vigtigt, at de øvrige lærere og elevens forældre bliver orienteret om, hvad den enkelte elevs "problemfelt" er.
Det er vores håb, at der vil være en vis overførselsværdi til andre områder.

Forberedelsen:

Projektet blev godkendt af Skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Elever og forældre blev orienteret dels i klasserne og dels ved forældremøderne. Fremlæggelsen bestod af en række overheads med en beskrivelse af udviklingsarbejdet og en efterfølgende diskussion og spørgerunde. Et af de spørgsmål, der blev rejst, var, hvorvidt forældrene blev orienteret om alt, hvad der foregik ved samtalerne. Vi måtte svare, at forældreorienteringen afhang af, hvilke problemer der blev omtalt, men naturligvis ville alle relevante parter blive inddraget. Ideen blev modtaget positivt af elever/forældre, og vi havde nyt grønt lys for projektet.
Dog skal nævnes, at især eleverne i de ældste klasser modtog ideen som noget, de kunne bruge i dagligdagen.

Tidsanvendelse

I den oprindelige plan regnede vi med, at det var helt nødvendigt med en fast åbningstid for Vende/Venne-pladsen.
Fordelingen var udtænkt således:
Mandag 11.30 - 13.00
Onsdag 10.45 - 12.30
Og fredag 8.45 - 10.40

Der skulle desuden være plads til akutte henvendelser.

Mandagen og fredagen blev fastholdt, men onsdagen viste sig hurtigt at være dårligt placeret set i forhold til elevernes skema. Onsdagstimerne blev flyttet til fredag 10.00 - 11.30.
Vi fordelte samtlige henvendelser imellem os udfra hvad vi fandt hensigtsmæssigt, men holdt hinanden løbende orienteret.
De fleste elever havde således kun samtale med en af os. Enkelte elever havde dog samtaler med begge, især når det drejede sig om fastlåste situationer.
Perioden startede 1. september og varede frem til 1. juni, og de fleste elever havde jævnligt kontakt med os i hele perioden.
Nogle få elever behøvede kun 1 - 3 samtaler for at afklare situationen og udarbejde en funktionsdygtig handleplan.

Henvendelsen:

En del forældre henvendte sig direkte i forbindelse med orienteringen på forældremøderne og opfordrede os til at kontakte deres barn.
Allerede ved orienteringen i klasserne meldte en del elever sig til samtale i Vende/Venne-pladsen.
Klasse- og faglærerne deltog i en række samtaler om behovet i de enkelte klasser, hvilket resulterede i en liste over elever, der kunne behøve en sådan samtale.

Forældrekontakt

Ud over den løbende kontakt med forældrene blev alle forældre til elever, der havde været i kontakt med V/V, inviteret sammen med deres barn til en afsluttende snak om deres mening om V/V. Snakken foregik på skolen umiddelbart før sommerferien, og der var afsat 30 min. pr. elev.
Næsten alle forældre tog imod tilbuddet eller telefonerede og gav på den måde deres mening til kende.
Et enkelt forældrepar, som vi ikke havde haft kontakt med undervejs, reagerede i begyndelsen ret negativt, da de ikke mente at have hørt om V/V. Men da de fik en forklaring og samtidig selv kunne se, at deres barn havde haft glæde af projektet, ville de gerne komme til den lille snak.

Ved samtalen med elever og forældre fik V/V følgende udtalelser:

Elevbeskrivelser

Problemfelterne kan groft opdeles i følgende kategorier:

  1. Problemer med at overskue det organisatoriske ved at gå i skole.
  2. Adfærdsmønstre af forstyrrende karakter. (undervisning)
  3. Uhensigtsmæssige sociale relationer i forhold til kammeraterne.
  4. Socialt belastede hjemlige forhold.
  5. Selvudslettende adfærd med mangel på selvfølelse/værd/tillid.

Det skal bemærkes at 90 % af henvendelserne var drenge, hvilket vi på forhånd var bevidste om.

Eksempler:
Problemområde 1: Vanskelighed med at overskue det organisatoriske ved at gå i skole.

Oluf kigger i sin taske og konstaterer igen, at penalhuset ikke er lynet, og tasken er et roderi. Nu skælder læreren ud og beder Oluf følge med på tavlen og skrive beskeden af. Oluf protesterer højlydt og tager uden at spørge sidemandens blyant. Hvorefter sidemanden råber op. Oluf har endnu en gang påberåbt sig lærerens og klassens opmærksomhed.
Næste time er dansk, og Oluf har 15 gode minutter, mens der bliver læst højt. Men da eleverne skal læse højt, kan Oluf ikke finde stedet i bogen, og da det endelig lykkes, hakker han sig igennem stykket, da han ikke har forberedt sig derhjemme.
Oluf bliver henvist til V/V fordi han forstyrrer/ driller de andre elever og ikke har sit hjemmearbejde i orden.
Via en samtale fandt Oluf frem til, at han blev gal på sig selv, når der var ting, der ikke var i orden ( penalhus, lektier, gymnastiktøj) . Olufs handleplan bliver, at finde en metode således at han får lavet sit hjemmearbejde og husket sine skolesager.

Hjælpemidlet til at opfylde handleplanen bliver:

Eksempler på udsagn i forbindelse med samtalen:

Oluf bliver gladere for at være i skolen og begynder at opdage nye sider af sig selv.

Problemområde 2 : Adfærdsmønstre af forstyrende karakter.

Børge har haft et godt frikvarter , det var ham, der kastede bolden, men ikke ham, der ramte lampen.
Børge er meget optaget af, at læreren opdager den ødelagte lampe.
Børge ville nemlig hellere lave alt muligt andet end at modtage undervisning.
Ødelagte passere, adskilte kuglepenne, tuschstreger på bordet og i bøgerne er nogle af Børges varemærker.
Børges underholdningsværdi er stor og meget svingende. Børge brygger konstant på nye " numre", men det sker dog, at han kan koncentrere sig og vise interesse for undervisningen i 5 - 10 min, især når det drejer sig om matematik.
Ved samtalerne finder Børge frem til, at han gerne vil "lære", men rollen som evigtoptrædende klovn forhindrer ham i at få et fornuftigt udbytte af undervisningen.
Børge er fornuftig ved samtalerne og viser sin vilje til at ændre adfærd og finder selv sine egne aflednings-manøvrer for mange.

Kodeordene i Børges handleplan bliver:

Udtalelser:

Børge er på vej til at ændre sine uhensigtsmæssige handlemønstre og er begyndt at opdage glæden ved at vide/lære og deltage i undervisningen.
- Men har stadig behov for opfølgning og støtte.

Problemområde 3: Uhensigtsmæssige relationer i forhold til kammeraterne.

Sofie er vred, der har været frikvarter, og holdinddelingen til rundbold har "satme" været uretfærdig, fordi den idiot til Karl og dumme Yrsa vil bestemme det hele. I det hele taget føler Sofie sig generet af både kammerater og lærere.
Sofie har et veludviklet ordforråd og anvender det gerne højlydt i enhver tænkelig situation. Sofie bestemmer selv hvornår og hvad hun vil lave i timerne. Heldigvis vælger Sofie at have nogle gode stunder i nogle timer. Uretfærdigheder - ifølge Sofie - går aldrig upåtalt hen. Sofie tilbringer en del af timerne "udenfor døren", fordi hun har en fantastisk evne til at blive uvenner med hvemsomhelst, nårsomhelst.

Sofie ville først ikke høre tale om at henvende sig til V/V, men på meget kraftig opfordring af forældrene accepterer hun nødtvungent at deltage. Sofie vælger at slippe stædigheden og vil komme til samtale, hvis det bliver i en matematiktime. Det fik Sofie så lov til !! men velvidende, at det var at give næring til hendes adfærdsmønster.

Sofie kommer gennem samtalen frem til en handleplan:

Udtalelser:

Rent faktisk ændrer Sofie adfærd, så det kan registreres i den daglige skolegang.

Problemområde 4: Socialt belastede hjemlige forhold.

Ketty henvender sig selv til V/V, fordi hun synes, det er svært at møde til tiden hver dag, desuden fortæller Ketty, at hun ofte vælger at pjække fra 6. og 7.time - spec. idrætstimerne. I samtalens forløb kommer Ketty frem til, at hun ikke har nogle gode vaner og mønstre, så hverdagen bliver præget af tilfældige og uhensigtsmæssige handlinger : mange impulskøb ( spec. slik), overdreven video/TV kiggeri, ingen fysisk aktivitet. Ketty lider af en følelse af at være "forkert" og har en veludviklet sans for store og små livsløgne.

Ketty er velbegavet og magter det indlæringsmæssige i skolen, men magter ikke de sociale relationer til kammeraterne og føler sig udenfor i klassen.
Ketty er yderst bevidst om sin situation.
De hjemlige forhold er belastede : alenemor, længere varende arbejdsløshed p.ga. fravær, vekslende partnere, skiftende adresser
(de sidste 2 år dog i JK), ofte skænderier med Ketty.
Både Ketty og moderen er meget lidt stolte af deres liv , men er teoretisk indstillet på at ændre livsmønstre.
Samtalerne munder ud i, at Ketty mener, det vigtigste er at få skabt en ordnet hverdag, som hun kan være tilfreds med.

Ketty bestemmer sig for følgende handleplan:

Ketty ville gerne lave listen meget længere , men bliver selv opmærksom på, at hvis listen bliver længere, vil der også kunne blive flere nederlag. Nogle af de øvrige ting på listen var at få et fritidsjob og tjene til en cykel.
Ketty ønskede selv, at V/V skulle lave en kontrol af, at handleplanen blev overholdt.
I forbindelse med en ekskursion havde Ketty stjålet nogle penge fra kammeraterne og fra en fælles kasse, og trods mange samtaler med den pågældende pigegruppe har hun aldrig indrømmet tyveriet. Men Ketty bliver en dag taget på fersk gerning i at stjæle en pung fra en skoletaske, og hun bryder sammen og fortæller, om sine smårapserier. Ketty er meget ulykkelig og fortæller hvilken lettelse det er at blive afsløret.

Der bliver nu talt åbent i klassen om Kettys tyveri, så der bliver forståelse og hjælp fra kammeraterne til at løse problemet.
Processen er meget hård ved Ketty, men lykkes så hun møder en naturlig og venlig reaktion fra kammeraterne.
Hun får det godt i klassen.
Desværre udvikler forholdet mellem moderen og Ketty sig i en så belastende grad, at de sociale myndigheder endnu en gang må inddrages. Ketty ønsker at blive tilknyttet en plejefamilie mens hun følger sin klasse i 9. + 10. klasse.
Men dette modsætter moderen sig, og løsningen bliver et efterskoleophold - som Ketty nødtvungent accepterer.
Ketty ved dog, at hun kan kontakte V/V, hvis der skulle opstå uoverskuelige problemer.
Ketty skal starte på efterskole i august 98,og vi agter at holde kontakt med hende i den første tid.

Problemfelt 5: Selvudslettende adfærd.

Dennys far og mor finder staks ideen med V/V god og opfordrer klasselæreren til at henvise Denny.
Denny er en høflig og velopdragen dreng, der aldrig forstyrrer i undervisningen.
Dennys problem er, at han har givet sig selv følgende rolle:

Denny føler sig tit mobbet og er nem at drille ( reagerer kraftigt ).
I samtalens løb når Denny frem til, hvilken underholdningsværdi han har som "mobbeobjekt" og allerede meget hurtigt viser han, at denne indsigt kan bruges til at sige fra og ignorere drillerierne.
Dennys andet og måske største problem er at være aktiv deltager i undervisningen.

Denny formulerer sin handleplan således:

Denny har jævnligt små succeser med sin handleplan og i samarbejde med klasselæreren omkring mobning og ved opfølgende samtaler i V/V begynder tingene at gå bedre for Denny.
Desværre led Denny i forbindelse med mundtlig eksamen flere store nederlag.
Denny har forstået sin situation og bliver ikke mobbet mere, men er kun ude for lidt smådrilleri ligesom de øvrige kammerater.
Denny er begyndt at deltage en smule i undervisningen.

Gode spørgsmål

I forbindelse med samtalerne var følgende vigtigt:

Nogle eksempler på " gode " spørgsmål:

Hvad er det perfekte for dig ?
Hvad er det du har mest lyst til at sige ?
Er du dig selv lige nu ?
Hvad vil det sige at være sig selv ?
Er det vendepunktet i dag ?

Konklusion

Hvad har V/V med den faglige undervisning at gøre. ?

Enhver lærer ønsker at opnå de bedst mulige faglige resultater i enhver klassesammenhæng.
- Men nogle elever er som bekendt mere motiverede og parate til indlæring af faglig viden end andre.
- Vi ved, viden skaber STOLTHED og plads til et mere værdigt liv.
- Ingen elever vælger bevidst at sige fra over for denne værdi; men nogle kommer ud af TAKT og mister den gode TONE.
Årsagerne er mange - symptomerne endnu flere .... signalerne til tider særdeles forstyrrende og synlige.
- " Den onde cirkel er begyndt " -

Vi er, sammen med mange andre voksne i barnets liv, optaget af spørgsmålet: "
Hvordan kan den ONDE cirkel vendes til den GODE " ?.
En af brikkerne i et sådant puslespil er V/V.
Erfaring med samtalerne har vist en positiv indvirkning - så energien er blevet frigjort til større koncentration, så det faglige niveau/udbytte er blevet forbedret i større eller mindre grad.
Mange af eleverne har også erkendt vigtigheden af en mere stabil skolegang og mærket fornøjelsen ved at få større udbytte af undervisningen. - Vejen er lang for de fleste - så de små succesoplevelser tælles og bliver gjort til nye udgangspunkter.

Følelsen af at være god til noget - at kunne overholde en aftale omend i det små - er første skridt til at bryde den onde cirkel.
Tålmodigheden og viljen til at lede efter en mulig vej til en forbedring kan være lang. Eleven har brug for en voksen til at støtte processen, men med små skridt af gangen og en accept af og en respekt for elevens virkelighed, hvor " håbløs " den end ser ud giver metoden i sidste ende " bonus"
Konklusionen er at OVERFØRSELSVÆRDIEN af samtalerne i V/V har været/er synlige i såvel faglige som sociale relationer.
-Derfor er der søgt og bevilget timer til projektet i skoleåret 98/99.

Hvad har vi gjort anderledes ?:

I forhold til den alm. lærer har vi:

Eftertanke

Derfor er et nyt projekt udviklet på baggrund af ovenstående i samarbejde med konsulenter fra DLH - Århus, ledelse, kommunens udviklingskonsulent og undertegnede.
Ideen er blevet fremlagt for lærerpersonale, skolebestyrelse og skolens tekniske personale og andre grupper tilknyttet skolen og iværksættes i efteråret 98 og foråret 99 med titlen " DELTAGELSE ".

Litteraturliste:

Adele Faber og Elaine Mazlich: " Tal bedre med børn "
Bogklubben Samtid.

Jesper Juul: " Dit kompetente barn "
Gyldendals Bogklub.

Carl Olav Hansen: " Den gode cirkel "
Pædagogisk klinik v/ C.O. Hansen, Chr. Andersensvej 7, 6510 Gram

Elisabeth Aborelius: " Du bestemmer - en anderledes sundhedsvejledning "

UVM||Uro-Net|| Handleplaner ||Juelsminde Kommune||Vende Venne||