Formål Økonomi Udvælgelse Metodik Teoretisk baggrund New Zealand Reading Recovery Evaluering Konklusion Diskussion Perspektiv Litteratur PPR-indsats Forældre Bilag

Tidlig -Læse -Hjælp (TLH)

• Et 2-årigt projekt på Eggeslevmagle skole i skoleårene 1997/98 og 1998/99.
• TLH er en hjælp til 4 elever i hver 1. klasse, d.v.s. 15-20% af årgangen.
• TLH tilbydes i ca 20 uger i perioden januar-juni i 1. klasse.
• Eleverne undervises hver dag, - individuelt - i 20 minutter, d.v.s. i en halv lektion.
• Undervisningen foregår i et lille lokale, - specielt indrettet til formålet.
• Undervisningen forestås af to lærere (specialundervisningslæ.), således at hver lærer underviser de 4 samme elever hver dag.
• Der anvendes en særlig metodik, der er den samme hver dag, inspireret af "reading recovery" og specialundervisning.
• Forældrene inddrages aktivt i det daglige hjemmearbejde.
• Der forbruges 5 lærerskematimer (lst) pr 1. klasse på årsbasis, - anvendt som 10 lst på et halvt år.
• 16 elever fra 4 første klasser over 2 skoleår har nu modtaget TLH.

Formålet med Tidlig-Læse-Hjælp (TLH) projektet er at vurdere følgende:

Retur til TLH-rapport

• Er det muligt med en TLH- indsats at begrænse elevers behov for vedvarende specialundervisning ? - At begrænse antallet fra de eksisterende 12% i Skælskør til fx 5% ?*
• Er det muligt med denne tidlige indsats, - midt i 1. klasse, - at hjælpe 70-80% af alle de børn, der i dag lider alvorlige nederlag i forhold til skriftsprogstilegnelsen i Skælskør og Danmark ?
• Er det muligt med en anden organisationsform og ændret metodik at hjælpe flere børn med begyndende indlæringsvanskeligheder mere effektivt, end vi hidtil med "traditionel" specialundervisning har formået ?
• Er det muligt at dæmme op for den konstaterede uro i indskolingen ved tidligt at hjælpe børn med indlæringsvanskeligheder ? Er det sådan at kompetence dæmper uroen?
• Er det en god måde at intensivere samarbejdet med forældrene på ?
• Er det muligt med denne indsats at begrænse henvisningen til PPR ?

*På New Zealand modtager kun 2% af eleverne vedvarende specialundervisning.
I Danmark er der tale om 13% og i Skælskør : 12%.

Økonomi i TLH-projektet

Retur til TLH-rapport

Undervisningstiden er taget fra skolens specialcenter-pulje og udgør ca 16% af hele puljen.
Skolen har oprettet 2 første klasser i 97/98 og 98/99 med fra 22-26 elever.
Det betyder, at der ved skoleårets planlægning reserveres 10 lærerskematimer (lst) til TLH-indsatsen i 2 klasser.
Disse 10 lst realiseres som 20 lst i 20 uger i perioden januar-juni i fordelt med 10 lst til hver 1.klasse og varetaget af 1 lærer pr klasse.
Dette kræver en del planlægning og prioritering af TLH-indsatsen, idet de 2 lærere i efterårssemestret skal varetage andre (special)undervisningsopgaver, der naturligt kan afsluttes efter et halvt år.

Skolen har tilgodeset projektet med 10.000 kr, - fortrinsvis anvendt til indkøb af meget lette bøger, bogstavmagnettavler m.v. (jf. bogliste s. 30 og 31).

I første projektår fik hver TLH-lærer bevilget 20 Ø-timer til planlægning og projektmøder med skolepsykologen. I andet projektår er bevillingen reduceret til 10 Ø-timer pr lærer.

TLH-projektet fik råderum over et mindre lokale, som blev indrettet med 2 arbejdspladser med adskilleskærm imellem (d.v.s. arbejdspladser til 2 lærere med hver sin elev), idet overlapning er uundgåelig i enkelte timer.

Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning(PPR) har investeret en del tid i projektet, idet PPR har taget initiativ til projektet og er ansvarlig for gennemførsel, supervision og rapportering. Projektet er en direkte følge af den ledende psykologs studietur til New Zealand i 1997.

Udvælgelse af elever til TLH

Retur til TLH-rapport

4 elever og deres forældre har i hver 1. klasse fået tilbudt TLH. Alle 16 familier har modtaget tilbuddet.
De 4 elever pr klasse udgør mellem 15 og 18% af eleverne afhængig af klassestørrelsen.
Som grundlag for udvælgelsen er anvendt:

1. Ordlæseprøven OS64, - taget i dec. 1. klasse.
2. IL-basis-gruppeprøven, - de første 5 delprøver.
3. Dansklærerens vurdering.

I OS64 er det antallet af "rigtigt læste ord", der har været udvælgelseskriteriet (se tabel 1, 2. kolonne).
I flere klasser vil man måske konstatere, at fx 6 elever ligger på stort set samme læseniveau.
Præstationerne sammenholdes så med præstationerne i de foretagne delprøver fra IL-basis, - og hvor der fortsat er tvivl om, hvilke 4 elever, det er, der bør modtage tilbuddet, har dansklæreren haft den endelige afgørelse.
Der har været ret så stor forskel på, hvor svage de enkelte elever har været fra de 4 klasser.
(jvf. diagram 1).
Fx har vi et år set, at de 8 svageste elever fra årgangen kunne udvælges fra èn klasse. Vi har imidlertid fastholdt udvælgelseskriteriet: "4 elever fra hver klasse", - dette for at undgå tidlig fokus og stigmatisering på svage, - evt. langsomt startende - klasser.

IL-basis prøverne - specielt de første delprøver - er ikke så velegnede som primært udvælgelseskriterie, idet disse delprøver fokuserer bredt på sproglige forudsætninger for tilegnelsen af skriftsproget.
(jvf. tabel 2).

TLH-metodik

Retur til TLH-rapport

Eleven undervises individuelt i en ½ lektion dagligt i et specielt indrettet lokale. Eleven forlader fortrinsvis danskundervisningen i klassen, - men går også fra andre fag. Da indsatsen prioriteres højt og er relativ kortvarig (20 uger) er kun matematik i klassen "fredet". Forældrene inddrages aktivt i processen, idet der forventes daglig interesse og læsning med eleven i hjemmet efter vejledning fra TLH-lærerne, - fx skrives der i lektiebog hver dag. Efter ca 2-3 ugers undervisning inviteres forældrene til at overvære en lektion og diskutere samarbejdet om indsatsen.
Der anvendes samme metode i hver lektion omhandlende læseaktiviteter og historieskrivning.

Læsemetodik:
Hver lektion bør rumme læsning af følgende 3 typer bøger:

1. ØVET bog/tekst - gårsdagens Ny bog læst hjemme med mor/far.
2. NY bog/tekst - præsenteres og læses (med lærerstøtte).
3. GAMMEL bog/tekst - tidligere læste bøger.
4. Enkelte ord/stavelser/bogstaver fra NY bog gennemarbejdes på White Board eller med bogstavbrikker.

Ad 1:

• Læreren foretager dagligt eller jævnligt læse-vurdering af elevens læsning.(Bilag s.26 i Rapporten).
• Der anvendes en bestemt noteringsteknik, der er en forenkling af "Running Records", anvendt ved Reading Recovery.(Se side 26).
• Den daglige læse-vurdering overføres til et oversigtsskema (s. 27, 28 og 29 i Rapporten).

Ad 2:

• Samtale om billeder, - specielt forsiden.
• Samtale om bogens titel.
• Hvad kender eleven til temaet ? (Forforståelse).
• Gætte på handlingen, - hvad mon der sker på næste side ?
• Læreren læser, og eleven peger (fingerlæsning) eller
• eleven læser, og læreren hjælper ved svære ord.
• Der samtales om svære, drilagtige ord.
• Eleven læser 2. gang.

Ad 3:
Jævnlig genlæsning rummer gensynsglæde og nydelse over at kunne læse en bog ubesværet eller næsten helt ubesværet, ligesom der er tale om konsolidering af læsefærdigheder ved gentagelse.

Skrivemetodik:

1. Elev og lærer formulerer sammen en kort historie (sætning).
2. Historien skrives af læreren på kartonstrimmel, idet eleven, - afhængig af færdighedsniveau, - dikterer, staver dele af ord eller hele ord, - evt. samtidig skriver i eget hefte.
3. Eleven "prikker vokalerne" under med speedmarker og deler evt. i stavelser.
4. Læreren klipper historien op i ord, - evt. i stavelser, der blandes på bordet.
5. Eleven lægger nu historien på 2-3 alternative måder og læser den hver gang.
6. Ordene ordnes efter ordlængde og læses isoleret.
7. Eleven skriver historien i eget hefte.
8. Eleven får ordbrikkerne med hjem i kuvert til hjemmearbejde sammen med forældrene.

Teoretisk baggrund

Retur til TLH-rapport

Projektet er som tidligere omtalt inspireret af en studietur til New Zealand, hvor almen undervisningen og special-undervisningen er organiseret ret så forskelligt fra Danmark, selv om der er mange lighedspunkter i de to landes "Folkeskolelove" og læringsbegreber. Begge lande er fx af den opfattelse, at undervisningen altid bør tage sit udgangspunkt i det enkelte barn.
I Danmark taler vi meget om , at faglige og sociale problemer kan/bør klares via undervisningsdifferentiering. Vi har imidlertid meget svært ved at realisere det i praksis. I NZ er det derimod naturligt, at børn undervises individuelt eller i smågrupper på 4-5 elever midt i den store gruppe på ca 30 elever.

Vigtige træk ved undervisningen i NZ:

Retur til TLH-rapport

• Undervisningen starter ved barnets fødsel, - varetages først af barnets forældre, - suppleres senere af pædagoger i børnehaven, og fortsættes af lærerne i skolen. Der er en rød tråd fra fødsel til universitetsgrad i NZ's uddannelsessystem.
• Undervisningen foregår bogstaveligt og i overført betydning altid i "barnehøjde" med afsæt i det enkelte barns evner, talenter, interesser og hjemlige kultur, - men altid meget målrettet og bevidst tilrettelagt.
• Undervisningen i skolen er på samme tid målrettet, kreativ og varierende, - med korte fælles oplæg/instruktioner efterfulgt af selvstændige værkstedsaktiviteter.
• Læreren er klassens leder, - men "ledelsen" udøves meget roligt og konsekvent i en afdæmpet og særdeles positiv og børnevenlig atmosfære.
• Der kræves, - og er altid -, ro under oplæsning, fælles instruktion, fælles samtale m.v..
• Der fokuseres konsekvent på det positive for at styrke selvtilliden (mundtlige positive kommentarer, stickers, diplomer m.m.).
• Der føres løbende optegnelser, vurderinger over elevens læseudvikling, hvilket rapporteres til skolens ledelse og elevens forældre, således at alle er opdaterede om barnets status, hvilket naturligvis danner udgangspunkt for næste periodes undervisning og samarbejde med forældrene.
• Forældrene inddrages som aktive samarbejdspartnere, - dels i klassen som praktisk medhjælp og i forhold deres eget barn.
• I NZ er der "rullende skolestart", d.v.s. at alle børn starter i skole på deres 5 års fødselsdag eller kort tid efter.
• Hvis eleven ikke har opnået acceptable læse-skrive-færdigheder efter èt års god almen undervisning tilbydes det Reading Recovery = elevens nr. 2 chance , d.v.s. ½ times individuel undervisning om dagen i 15-20 uger af en erfaren og specialtrænet lærer.

Reading Recovery (R.R.= læsehelbredelse):

Retur til TLH-rapport

Programmet er udviklet af den New Zealandske psykolog Marie Clay og startede op på enkelte skoler i 1978 , - men blev allerede i 1983 udbredt til hele NZ. Senere er conceptet taget i anvendelse i Australien, Canada, England og U.S.A.
Der er tale om en tidlig indsats: 15-20% af de 6 årige får tilbuddet, - før problemerne bliver permanente og præger barnets selvopfattelse.

Reading Recovery er baseret på 3 antagelser:

1. Tilegnelsen af skriftsproget bygger på tidligere erfaringer/indlæring, - der er altså ikke tale om noget helt nyt ved skolestart. (Samme opfattelse deles af den svenske psykolog Ragnhild Söderbergh og skriftsprogsforsker Kjeld Kjertmann).
2. Uafhængig af børns (sprog)niveau kan de undervises vedrørende skriftsproget ( i modsætning til paratheds- og modenheds teorier).
3. Hvad man lærer vedrørende læsning understøtter skrivefærdigheder og vise versa. Egentlig burde TLH have heddet TLSH= Tidlig-Læse-Skrive-Hjælp.

Vedrørende Reading Recovery(RR) programmet:

• Udgangspunktet er barnets kompetencer, d.v.s. RR-undervisningen tager afsæt i barnets niveau.
• Programmet tilpasses til barnets "vej". Det er lærerens opgave at observere, hvilke strategier, barnet spontant benytter og har succes med, - og understøtte disse.
• Høj prioritet til læsning af mange bøger.
• Høj prioritet til skrivning af mange historier.
• Efterhånden øget fokus på detaljens betydning (bogstav- lyd, -navn, -form, begyndelsesbogst., stavestrategi, lydering m.v.) som hjælpe-strategier

I følge en anden betydningsfuld læseforsker fra NZ: Margaret Mooney: "Developing Life-long Readers 1988" bør læseundervisning tilrettelægges ud fra følgende holdninger:

• Læseundervisningen bør tage udgangspunkt i barnet.
• Man læser for at opleve/få information.
• At læse må altid være belønnende.
• Børn lærer at læse ved at læse.
• Børn lærer bedst fra bøger, der siger dem noget (meaning and rewarding).
• Den bedste læseundervisning er baseret på en kombination af metoder.
• Det bedste værn mod læsenederlag er god begynderundervisning.
• Fundamentet for at blive en "literat" (livslang læsende person) lægges i de tidlige år.
  (Dette fremhæves også i Marie Clays bog "Becoming a Literate" fra 1991. Hvortil kommer hendes budskab om, at der er tale om en livslang proces for at "blive en læsende person".

Evaluering af TLH-projektet

Retur til TLH-rapport

Evalueringen er baseret på 3 sæt data:

1. Læseprøve i maj 1. klasse.
2. Dansklærernes vurdering.
3. Forældrenes vurdering.

Ad 1. Resultaterne fra læseprøve i maj 1.klasse:
Læseprøven OS64 bliver taget på alle børn i 1.klasse i Skælskør Kommune.
Diagrammerne 1 og 2, samt tabel 1, viser TLH-elvernes læsepræstationer i OS64.
Som det fremgår af disse diagrammer har alle 16 TLH-elever haft fremgang fra dec-prøven til maj-prøven i form af flere "rigtigt læste ord" målt med OS64.
Fremgangen varierer fra 4 til 47 flere rigtigt læste ord på 10 min. Den gennemsnitlige fremgang har været: 31 flere rigtigt læste ord.

Endvidere er rigtighedsprocenten(R%) blevet øget betydeligt fra dec - maj.
Gennemsnits R% var i dec: 43% ; - i maj var den forbedret til 82%.
Forskellen fra 82% rigtigt til 100% rigtigt var ved maj-prøverne i langt højere grad en følge af "oversprugne "opgaver frem for fejlæsninger, hvilket også er et udtryk for øget læsesikkerhed, idet eleven gætter mindre, - har mere styr på hvad han kan og ikke kan.
(færre kategoriseringer mærket "2", flere mærket "1" og "3").

De 16 TLH-elevers præstationer er omsat til middel-præstationer i løbet af 1. klasse (jf. tabel 1, sidste kolonne samt diagram 3).
Omsætningen er foretaget ved en sammenholde de 16 TLH-elevers præstationer med 1.klasse-elevers præstationer i OS400-standardiseringen fra 1966/67, jf. s. 32 i Rapporten.

Denne "tommelfingervurdering" er opgjort efter 15 min.s læsetid, medens eleverne i OS64 maximalt får lov at læse i 10 min. Men da "svage" elever i OS64 formentlig ikke ville have kunnet læse ret mange flere ord i OS400, selv om de havde fået 5 min mere, tror vi på rimeligheden i sammenligningen. Der er således nærmest tale om en lidt hård vurdering af vore 16 TLH-elevers læseprøvepræstationer ved denne sammenligning.
Vi har i øvrigt anvendt "tommelfingerskalaen" gennem adskillige år og fundet måneds-læseniveauerne fornuftige og brugbare som en rettesnor.

Disse samstillinger viser, at ud af de 16 TLH-elever, er der 12, der har opnået læsefærdigheder svarende til l. kl. jan -1.kl.maj.
10 elever læser som en gennemsnitselev i 1.kl. marts, april eller maj.
Vi tillader os på denne baggrund at konkludere, at 50% af TLH-eleverne har opnået et helt alderssvarende læseniveau (april, maj 1.kl.), - 25% har opnået et næsten alderssvarende læseniveau (jan, febr, marts 1.kl.), medens 25 % ikke har opnået et tilstrækkeligt, selvstændigt niveau, trods en vis fremgang.
Det drejer sig om eleverne nr 1, 2, 3 og 11. To af disse elever (nr. 1 og 2 ) blev i slutningen af TLH-perioden 1998 nedrykket til børnehaveklasse, hvorefter de begge fik endnu et år i 1. klasse i 1998/99.

Den ene elev ( nr 2) fik fra august 1998 intensiv specialundervisning. Pågældende elev er i løbet af 1. kl. blevet skrevet på venteliste til kommunens specialklasse. Den anden omgænger (elev nr 1) har klaret sig pænt læse-skrivemæssigt i 1.kl. 1998/99 uden særlige behov til dato. Nr 3 elev har ligeledes klaret sig i 2.kl.1998/99 uden behov for special-undervisning. Elev nr 11 vil få tilbudt intensiv specialundervisning fra staten af 2.kl.1999/00.

Hvorledes klarer TLH-eleverne sig i 2.kl. og videre frem ?
Det har vi foreløbig ikke megen viden om, - men de vil naturligvis blive fulgt fremover gennem 2., 3. og 4. kl. Den første årgangs 6 elever (2 blev nedrykket) er i henhold til sædvanlig læseprøve-procedure i kommunen blevet vurderet med OS400-læseprøven i febr.2.kl.1999, - jf. diagram 4
Ingen af de 6 elever vurderedes på nuværende tidspunkt at have behov for specialundervisning i dansk.

Ad 2. Dansklærernes vurdering:
De 4 dansk-lærere har udfyldt et evalueringsskema vedrørende hver TLH-elev umiddelbart efter indsatsen (- se s. 22 i Rapporten) -, hvilket dels viser evalueringsskemaet samtidig med lærernes vurderinger vedrørende TLH-indsatsen i forhold til de 16 elever. Ved enkelte "udsagn" er der ikke anført 16 læ.vurderinger ; - dette skyldes manglende læ.vurd. ved enkelte udsagn vedrørende et par elever.

Danklærerne er HELT enige i følgende udsagn:

• Det har været en god hjælp/støtte for X at modtage TLH.
• Hvis vi kunne skrue tiden tilbage, ville jeg igen råde X's forældre til at modtage TLH.
• Jeg har haft passende kontakt med TLH-læreren.

Lærerne mener gennemgående ikke, at de selv ville have kunnet klare undervisningen af de 16 elever, - ligesom de mener, at 2-6 elever vil få behov for specialundervisning.
Der er delte meninger om, hvorvidt det er et problem, at eleven går fra andre fag til TLH ; disse vurderingerne er formentlig afhængig af de enkelte elevers skemaer.

Ad 3. Forældrenes vurdering:
Forældrene blev efter afslutningen af TLH-undervisningen i juni anmodet om at udfylde et evalueringsskema, (- se s. 23 i Rapporten.)

15 forældre har returneret skemaet.
Der er stort set enighed om følgende:

• Vort barn har været glad for at gå til TLH.
• Vort barn er blevet mere interesseret i at læse.
• Det har været en god stund at læse lektier hjemme hver dag.
• Hvis vi kunne skrue tiden tilbage, ville vi igen modtage TLH.
• Vi har haft passende kontakt med TLH-læreren.

Kun enkelte børn har været kede af at skulle forlade klassen;
Forældrene foretrækker/accepterer klart, at hjælpen finder sted uden for klassen.

Konklusion:

Retur til TLH-rapport

Ud af de 16 elever, der midt i l.kl. i 1997/98 og 1998/99 på Eggeslevmagle skole modtog 20 ugers Tidlig-Læse-Hjælp blev de 12 elever (75%) "løftet" til alderssvarende, - eller næsten alderssvarende læseniveau målt med læseprøven OS64.
Efter projektets afslutning, - juni 1999 - har kun 2 elever haft behov for specialundervisning.

Skælskør resultaterne er tæt på de internationale resultater med Reading Recovery (RR), - specielt når vi tager i betragtning, at lektionslængden er reduceret med 33%: fra 30 min. ved RR til 20 min. ved TLH.

I New Zealand viser evaluerings-undersøgelser, at 70-85% af de elever, der modtager Reading Recovery (RR) bliver "løftet" til alderssvarende niveau.
I England (UK) har man opgjort, at 79% af 5000 seks årige, der har modtaget RR, er blevet "løftet" til alderssvarende niveau.
I Nord Amerika har RR-instituttet offentliggjort, at 81% ud af ½ million 6-årige, der i perioden 1985-1997 har modtaget RR-undervisning er blevet løftet til alderssvarende niveau, - og at effekten holder i mindst 2 år.

Diskussion af de foreløbige resultater fra TLH-projektet i forhold til de stillede spørgsmål under formålet.

Retur til TLH-rapport

Der er meget der tyder på, at TLH-indsatsen vil være i stand til at begrænse antallet af elever med behov for vedvarende specialundervisning.
I Skælskør kommune kan vi som helhed registrere et generelt fagligt løft i begynderundervisningen i perioden 1995-1999, d.v.s. færre svage læsere og flere hurtige og sikre læsere.(se læsekurverne).
I denne periode - og fortsat fremover - er dansk gjort til særlig indsatsområde i alle kommunens skoler, hvilket har medført mange tiltag.(se PPR-indsats).
TLH-klasserne er de klasser i kommunen, der har færrest svage elever ved overgangen fra 1. til 2. kl. gennem de sidste 2 år, hvor projektet har kørt.

Hvad der er nok så væsentlig er, at vi med TLH-indsatsen formentlig får hjulpet vore svage elever allerede midt i 1.kl., - før de har oplevet et lurende nederlag, og før de selv har mistet troen på at få lært at læse og skrive ligesom deres klassekammerater. Vi får ændret en begyndende nederlagsspiral til en positiv mere succesfyldt udviklingsspiral i en meget tidlig fase.
Endvidere får vi engageret forældrene i et samarbejde om den fælles opgave: at få hjulpet deres pige/dreng i tide. De får gennem forløbet lært, at den daglige indsats nytter og flytter. Dette samarbejde vil formentlig have en generel positiv afsmittende virkning på skole-hjem samarbejdet i de kommende skoleår.

Hvorvidt TLH-undervisning kan bidrage til at dæmpe uroen i klassen, - er svært at vurdere på nuværende stade. Men de elever, der bliver løftet med TLH, - eller som meget tidligt modtager den specialundervisning, de har behov for,- vil ikke så let få psykiske følgevirkninger af deres indlæringsvanskeligheder. På NZ er man af den opfattelse, at det bedste værn mod "bullierne" (tyrene=de urolige) er at sørge for, at de får kompetence, - succes i skolen.

TLH-eleverne er ikke henvist til PPR, selv om det er specialundervisnings-ressourcer, der er anvendt til indsatsen. Vi har et begrundet håb om, at langt de fleste af TLH-eleverne vil kunne klare sig med denne indsats. Det vil på sigt medføre, at færre elever med indlæringsvanskeligheder vil blive henvist til PPR.

Perspektiv:

Retur til TLH-rapport

Vi er ikke i tvivl om, at TLH er en rigtig vej. Det blev allerede i april/maj-1999 besluttet, at TLH skal fortsætte som en permanent indsats i 1.klasserne fremover på Eggeslevmagle skole.
Hvorvidt indsatsen bliver udbredt til de øvrige skoler vil afvente kommende drøftelser i kommunen.
Ud i fremtiden er det jo også muligt, at TLH kan tilbydes allerede ved starten af 1.kl. Det vil dog forudsætte, at skolestarten i Danmark rykker et år ned, således at læseplan og undervisning i børnehaveklasse og 1.kl. i højere grad bliver integreret og hinandens forlængelse.

I Skælskør har vi i 1998 startet et interesseprojekt vedrørende "Skriftsprog i børnehaven". En fremtidig øget bevidstgørelse og indsats vedrørende skriftsprogsaktiviteter i børnehaverne og hjemmene kan muligvis også bidrage til, at TLH om nogle år bør fremrykkes til starten af 1.kl.
Når RR sættes ind over for 6-årige og ikke fx 7-årige, skyldes det, at man er af den opfattelse, at netop 5-6 årige børn er topmotiverede for at tilegne sig skriftsproget, og Marie Clay mere end antyder, at netop i denne alder er børn særlig sensitive over for tilegnelsen sprog , - herunder også skriftsproget, medens sensitiviteten og motivationen derefter aftager med alderen, såfremt barnet ikke har opnået skriftsprogskompetence.
Det er derfor tankevækkende, om vi i Danmark med holdningen om "den bløde skolestart" og vores indskolingspolitik har været med til at skabe nederlag i forhold til skriftsproget, ofte nederlag for livet. I hvert fald ville Marie Clay ikke sælge sit Reading Recovery- concept til Sverige, da de efter hendes opfattelse starter skriftsprogsundervisningen for sent !

Hvad er det, der gør forskellen fra "traditionel" specialundervisning til TLH.?
Vi er overbeviste om, at følgende overskrifter er afgørende:

TIDLIG-LÆSE-HJÆLP (TLH:

• Tidlig indsats - hjælp til 15-20% af eleverne allerede efter ½ år i 1.kl.
• Intensiv indsats - ½ lektion om dagen.
• Kortvarig indsats - 20 uger = ½ år.
• Individuel undervisning - altså én elev ad gangen.
• Målrettet - det drejer sig om at få elven "løftet" til et alderssvarende læseniveau.
• Særlig metodik - samme metodik hver dag, inspireret af specialundervisning og RR.
• Registrering - dagligt/jævnligt af antal rigtigt læste ord/fejl.
• Forældrene inddrages - som vigtige samarbejspartnere.

Litteraturliste:

Retur til TLH-rapport

Borstrøm, Ina m.fl.: Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse?
1999 , Center For Læseforskning, Københavns Universitet.

Clay, Marie M.: Reading Recovery: A guidebook for teachers in training,
Auckland, Heinemann, 1993.

Clay, Marie M.: Becoming literate: the construction of inner control.
Auckland, Heinemann, 1991.

Brew, Margit: Den leksamma skolan.
1994. ISBN 91 -630-2923-5.

Engen, Liv: Tidlig hjælp - en praktisk, metodisk beskrivelse af en intensiv undervisning af elever med læsevanskeligheder i 1. og 2. klasse.
En art. I "Tidlig indsats for læsning". red. af Helen Nielsen, Special-pædagogisk forlag, 1997.

Mooney, Margaret: Developing Life-long Readers,
School Publications Branch Department of Education Wellington, 1988.

Olsen, Sven Ove: Verdens Bedste Folkeskole.
DafoloForlag 1996.

Reading Recovery Council of North America, Inc. 1998: Reading Recovery Review.

Reading Recovery - UK achievements, Reading Recovery - The Institute of Education

Something Extra, - New Zealand´s Reading Recovery Programme.

Söderbergh, Ragnhild: Barnets tidiga språkutveckling,
Gleerups 1988.

P.P.R.-indsats vedrørende børns læsning

Retur til TLH-rapport

1. Indsamling af læseprøver (OS400) i 2. klasse februar - siden 1978 + konference med dansklæreren.
2. SL 60 + 40 - registrering siden november 1993 - offentliggørelse af resultaterne.
3. Individuel konference med dansklærerne i 3. og 4. klasse på baggrund af SL 60 + 40.
4. Internationale læseundersøgelser IEA. - Hvad bør vi gøre anderledes (18 bud på ændringer).
5. "Læsekursus" for ledere. Februar 1995.
6. Forslag til handleplan.
7. Udviklingsgruppe bestående af lærere.
8. Kurser i indskolingen (2 dage) - september 1995.
9. Kurser i indskolingen august 1996 + studiekreds - indragelse af børnehavepædagoger.
10. Kurser i dansk på begynder og mellemtrinnet. DLH-regi + studiekreds.
11. 10 - 20% - gruppen tilbydes LÆSEKURSUS på specialcentret.
12. Kursus for børnehavepædagoger - marts 1997 - vedr. sproglig opmærksomhed/Inge Brandt.
13. Tidlig-Læse-Hjælps projekt - 2 årigt 97/98 + 98/99 - på 1 skole i 1. klasse.
14. Temadag vedr. de urolige børn - februar 1998 - for politikere og ledere.
15. Fortsat kursus i begynder-dansk v/P.P.R. (+ 60 lek. DLH).
16. Interessemøde for pædagoger - den 01.09.98 - vedrørende skriftsproget i børnehaven.
17. Gennemførelse af skriftsprogsprojekter i børnehaven i 98/99.
18. Kursus v/Kjeld Kjertmann vedr. Skriftsprog i børnehaven i maj 99.

Forældrekommentarer (anført på evalueringsskemaerne):

Retur til TLH-rapport

• "Læsehjælpen har gjort underværker med S.
  Nu gider han og kan lide det - samtidig med at han har fået det lært.
  Vi vil gerne give en meget STOR ROS vedr. dette Læsehjælp".
• "Vi er tilfreds med, at hun har fået hjælp så tidlig".
• "Tidlig-Læse-Hjælp har givet M. megen mere tro på sig selv, og derved styrket hans selvtillid".
• "M. har været meget glad for, at gå til læsehjælp. Før han startede blev han sur, når vi skulle læse, det er meget sjældent nu".
• "D. er blevet motiveret gennem ros og opbakning.
  Han har haft mange små "sejre", som er vigtig for D.
  Vi har oplevet, at han spørger til ord fra TV og lign.
  De små bøger har været gode, og da han selv fik lov at vælge litteratur, var han stolt".
• "Vi har været meget glade for, at K. fik den hjælp, han havde brug for , og han har været glad for TLH-læ."

"P. har helt sikkert haft godt udbytte af TLH, men som vi også har snakket om, har det den ulempe, at P. har vænnet sig til, at der er 'en ved siden af hele tiden, og P. har derved sværere ved at arbejde mere selvstændigt. Men i det store og hele har det hjulpet P. til at komme godt.

Bilag

Retur til TLH-rapport

Diagram 1:	TLH-elevers fremgang i OS64 i 1. klasse i perioden dec.-maj (268 K)
Diagram 2:	Fremgang målt i antal flere rigtige i OS64 i maj i forhold til dec. (186 K)
Diagram 3:	16 TLH-elevers læseniveau målt med OS64 (222 K)
Diagram 4:	16 TLH-elevers resultat i læseprøven OS400 i 2. kl. feb. 1999 (294 K)
Tabel 1:	Evaluering OS64 (12 K)
Tabel 2:	Antal rigtigt læste ord i OS64 , - dec. 1. kl. (9 K)
Læsekurver:	Skælskør kommunes profiler 1995 og 1999 - 2. kl. (209 K)