![]() |
| ![]() |
![]() ![]() |
Presseinformation Danlæs-rapporten fra D.P.I. og Skælskør Kommune Skælskør kommune har ikke deltaget Danlæs-undersøgelsen, - men hvis Skælskør kommune havde været én af de 73 kommuner, der har deltaget i D.P.I's undersøgelse af børns læsefærdigheder ved slutningen af 1. klasse, så ville vi have opnået en 7-8. plads - altså være placeret blandt de 10 bedste kommuner i undersøgelsen - , når man fokuserer på antallet af "hurtige og sikre" læsere. De 73 deltagende kommuner rummer tilsammen ca ¼ af landets elever i samtlige 1. klasser pr maj 1999. Fokuserer man på gruppen af svage læsere i undersøgelsen, d.v.s. "de langsomme og usikre" udgør de 25% af elevgruppen i de 73 kommuner taget under et , hvilket er stærkt bekymrende. D.P.I. har således opstillet det relevante mål: at få halveret denne gruppe i løbet af det næste årti. D.P.I's indsats vil dreje sig om at få kastet lys på de faktorer, der har afgørende indflydelse på udviklingen af børns læse- skrivekompetence. Hvis man alene fokuserer på gruppen af "langsomme og usikre" læsere, ville Skælskør kommune placere sig som nr 20 blandt de 73 kommuner. 20% af eleverne i Skælskør kommunes 1. klasser må betegnes som "langsomme og usikre". (25% i D.P.I. undersøgelsen). Der er gennem de sidste 3 år blevet foretaget pågældende læseprøve i kommunens 1. klasser i maj måned. Resultaterne af disse prøver er blevet indsamlet af P.P.R og bearbejdet præcis på samme måde, som D.P.I. anvender i Danlæs-rapporten. Der har over de 3 år været tale om en markant positiv udvikling i Skælskør kommune: fra 45% (1997) til 62%(1999) "hurtige og sikre" læsere og en reduktion af "langsomme og usikre" læsere: fra 29%(1997) til 20%(1999).
Der har været arbejdet intenst og engageret i skolen på at forbedre vore børns skriftsprogs-kompetence gennem de sidste 4-5 år, - og gennem det sidste års tid har "leg med skriftsproget" i børnehaverne været et tema, der har haft særlig bevågenhed , og som der er blevet arbejdet mere bevidst med.i diverse projektgrupper i børnehaverne i samarbejde med P:P.R. I den gode sags tjeneste besluttede alle børnehaver i Skælskør kommune i sept. 1999, at man hvert år fremover ville udvælge en uge, hvor man i fællesskab sætter særlig fokus på skriftsproget, - og i 1999 blev det i uge 46 (d. 15.11. - 19.11.). Vi synes , at ideen er fantastisk god, - og er spændte på at se hvor langt, man nu er kommet i indsatsen.
Sonja Christensen Ref.: Jørgen Chr. Nielsen: Projekt Danlæs, Delrapport 1, Danmarks Pædagogiske Institut 1999.
|
|