Projekt Gråzonen

Hadsten Kommune

Hadsten Kommune


navigationsbjælke





om familier og børn "mellem 2 stole"

Formålet med projektet
Det overordnede formål med projektet er at yde en sammenhængende forebyggende rådgivningsindsats og støtte over for familier og børn, med henblik på at forhindre, at deres problemstillinger udvikles yderligere.

Indsatsen vil blive foretaget på et tidligt tidspunkt, hvor børnene og familierne er indstillet på og motiveret for at 1øse problemerne.

Elementer til opfyldelse af formålet vil være følgende:

Målgruppen er "gråzonebørn" og familier, som har vanskeligheder af kortere eller længerevarende karakter. Vanskelighederne kan være udløst af begivenheder som skilsmisse, depression, dødsfald, alkoholproblemer m.v. eller kan være af mere generel karakter.

Projektet henvender sig til den gruppe af gråzonebørn eller familer, som tager forbehold for at anvende socialforvaltningens sædvanlige tilbud om rådgivning og støtte.

Årsagen til, at familien ikke ønsker at benytte socialforvaltnigen kan være flere:

En positiv sidegevinst ved projektet kan være, at der yderligere knyttes tætte bånd mellem skoler, institutioner, PPR og forvaltningen. Relationerne understøttes endvidere af det kommunale tværfaglige arbejde.

Gråzonebørn eller -familiers indgangsvinkel til drøftelse af de aktuelle problemstillinger er ofte institutionslederen, læreren, skolepsykologen eller en anden, som har vundet personens tillid.

I vid udstrækning forsøger den enkelte institutionsleder, lærer eller skolepsykolog at lytte og løse problemstillingerne for barnet eller familien på egen hånd, og dette lykkedes også i mange tilfælde. I nogle situationer vil det dog være hensigtsmæssigt, at "sagen" i tide afleveres til en anden professionel med større indsigt i den slags problemstillinger Efter denne henvisning til f eks. en socialrådgiver opstår ofte den situation, at personen ikke ønsker sin problemstilling yderligere behandlet.

At mange gråzonebørn eller -familier "tabes" på vejen fra skolen eller institutionen til de sociale myndigheder er der mange eksempler på Dette er dog ikke et udtryk for, at barnets eller familiens problemer bliver løst. Mange af børnene eller familierne dukker senere op i socialforvaltningen - nu med problemstillinger der i omfang langt overskygger udgangspunktet.

Med udgangspunkt i disse erfaringer skal projektet afprøve en anden form for rådgivning, støtte og kontakt end den nuværende med henblik på i højere grad at imødekomme gråzonebørn og -familiers behov. Det er således væsentligt, at problemstillingerne bliver drøftet og løst på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Metoden
Projektet indebærer, at der i en forsøgsperiode arbejdes med en forebyggende rådgivningsindsats. Tanken læner sig i høj grad op i intentionerne bag regeringens handlingsplan om en øget indsats over for truede børn og unge. I tilfælde af, at barnet eller familien ønsker det, kan rådgivningen være anonym.

Der etableres et team, som har til primær arbejdsopgave at yde rådgivning, støtte og kontakt til gråzonebørn eller -familier. Teamet er sammensat af 2 personer, hvor den ene har afsæt i socialforvaltningen og den anden i PPR.

Teamet vil desuden udgøre et fagligt og udviklingsmæssigt fundament til udvikling af de metoder, som anvendes over for målgruppen.

Medarbejderne i teamet kan have en uddannelsesmæssig baggrund som f eks. psykolog, socialrådgiver, familieterapeut m.v. Det er i vid udstrækning personens evne til at vinde personers tillid og fortrolighed der er afgørende for, om rådgivningsindsatsen lykkedes.

Organisatoriske rammer:
Teamet vil understøtte det tværfaglige arbejde i kommunen, og skal være synlige problemløsere for alle samarbejdspartnere.

Det er derfor naturligt, at teamet indgår som en del af det tværfaglige arbejde med refererence til styregruppen jævnfør bilag, hvor kommisoriet samt evaluering af det tværfaglige arbejde er vedlagt.

De 2 institutionelle systemer - på den ene side socialforvaltningen, som sagsbehandler de få med de store problemstillinger og på den anden side institutioner, skoler, PPR m.v., som tager udgangspunkt i den brede børnegruppe understøttes af dels det tværfaglige arbejde og gråzoneteamet som illustreret i følgende figur.


Illustration Gråzoneteamets arbejdsområde

Teamets fysiske placering:
Teamet har primært til huse "i marken" dvs. i skolerne, institutionerne, familierne eller andre steder, hvor det for barnet eller familien vil være hensigtsmæssigt.

Styring og supervision:
Der etableres et fælles supervisionsforum med afsæt i både PPR og forvaltningen. Dette er nødvendigt bl.a for at forhindre, at projektmedarbejdernes arbejdsområde forskydes fra gråzoneområdet mod de mere tunge sociale sager.

Der etableres en formel styregruppe, hvor den ledende skolepsykolog og forvaltningsdirektøren er repræsenteret.

Tidsramme:
Projektet strækker sig over en 2 års forsøgsperiode med start sommeren 1998.

Der vil i hele projektforløbet være fokus på metodemæssig udvikling.

Der evalueres på projektet midtvejs og der foretages en afsluttende evaluering. Kriterier, som vil indgå i evalueringen er baseret på både subjektive og objektive bedømmelser. Socialforvaltningen, institutioner skoler m.v. adspørges om effekten ved begge evalueringer. De objektive mål tager f.eks. udgangspunkt i udgifterne til forebyggende foranstaltninger, anbringelser mv.

Ved slutningen af projektforløbet vil der på baggrund af evalueringer blive truffet beslutning om den fremtidige opgaveløsning på området.

De økonomiske forhold ved etablering af projektet vil være som skitseret i det følgende.

Gråzoneteamet anvender i alt 50 timer fordelt med 30 timer med afsæt i socialforvaltningen og 20 timer med afsæt i PPR. Det antages, at 25 pct. af den anvendte tid kan klientkonteres.

navigationsbjælke




Projektets formål Målgruppe Arbejdsmetode Organisatoriske rammer Teamets fysiske placering Styring og Supervision Tidsramme De økonomiske forhold